Quantcast
Channel: matilde trobeck – Helse Matilde
Viewing all 287 articles
Browse latest View live

#zuluthecolorrun 2014

$
0
0

IMG_7338 IMG_7339 IMG_7340  IMG_7280 IMG_7284 IMG_7294 IMG_7308

I søndags løb jeg verdens gladeste løb: Zulu The Color Run i København, nærmere bestemt Valbyparken. Sjældent har jeg oplevet så god en stemning, glade mennesker, så mange grin, smil og venlighed. Jeg high five’ede fremmede mennesker, skreg af grin, løb 5 km med farvet pulver i næsen, øjnene, i mit hår og mellem mine bryster – og det er længe siden jeg har moret mig så meget! The Color Run kan klart anbefales og alle kan være med, virkelig. Jeg så en pige på omkring 4 år som løb sammen med sine forældre, der var børn i klapvogne, ældre og unge. Det var en fest og det mindede mig meget om Roskilde Festival hvor mangfoldigheden hyldes. Det var skønt!

Ruten var rigtig fin, den var ikke så udfordrende da der hverken var bakker eller terræn, men det var jo heller ikke hensigten, at løbet skulle være for hærdede og rutinerede løbere. Der var rigtig mange søde frivillige og arrangementet var rigtig godt tilrettelagt. Vi var 10.000 mennesker, men der var plads til os alle sammen, ingen skubbede og generede hinanden (jeg oplevede det i hvert fald ikke) og der var plads til at løbe ude på ruten, fordi vi blev sendt afsted i mindre grupper.

IMG_7330 IMG_7329  IMG_7327IMG_7323 IMG_7317 IMG_7309

Jeg kunne dog forestille mig at arrangementet ville være sjovere at lave på en lørdag – da løbet er den perfekt start på en fest, fordi humøret er så højt. Græsplænen lokkede også til at sidde og få en kold øl efter løbet, men fordi det var en søndag ville jeg (og nok også mange andre) gerne hjem og slappe af inden mandag morgen meldte sin ankomst. Men alt i alt en helt fantastisk dag og jeg skal helt klart med næste år! Og det er da positivt at kunne løbe og have en fest uden alkohol – men jeg fik altså ret meget lyst til at drikke nogle øl efter løbet – måske er det bare mig ;)

Tips og huskeliste til næste år:

- Solbriller! Mine øjne sved som ind i helvede – især da jeg kom hjem. Jeg overvejede faktisk solbriller, men jeg ville ikke ofre mine Raybans. Næste år køber jeg nogle billige i H&M og tager med!

- Bæltetaske/rygsæk! Jeg løb med bæltetaske hvor jeg opbevarede min telefon og tilhørende oplader, som opladte mens jeg løb. På den måde kunne jeg tage videoer og en masse billeder uden at tænke over at min telefon ville dø undervejs. Derudover havde jeg min pose med farvepulver med mig, som jeg gemte til sidste del af ruten. Du får en pakke farvepulver sammen med din t-shirt inden start. Jeg havde også penge så jeg kunne købe vand, men der var vandposter undervejs, så dem sparede jeg. Til sidst havde jeg min håndsprit, som var rigtig rar efter løbet, da mine hænder var fuld af farve, græs og bare beskidte (også rar at have med efter toiletbesøg!)

- Kom i god tid!! Min veninde og jeg kom ellers tidligt, men der var utrolig mange mennesker og en lang kø for at hente startnummer og t-shirt. Det var gået over hovedet på mig, at det havde været muligt at hente det nogle dage inden løbet – det gør jeg næste år! Løbet startede klokken 11.00, men jeg kom først hen i køen 11.30, da jeg skulle hen og hente nummer og tilbage til min bil for at skifte og pakke taske. Jeg tror at jeg cykler næste år, da det er langt nemmere at holde tæt på pladsen med cykel. Der er dog gratis parkering ved Valby Hallen, og der var mange ledige pladser. Der var også mulighed for at tisse af i svømmehallen ved siden af parkeringen – jeg er bare ikke fan af de der festival toiletter!

- Lad vær at råbe og grine med åben mund ved farveposterne (selvom det er svært at lade være!). Det gjorde jeg kun én gang. Jeg blev bombarderet med farve i hele munden og det smagte rædselsfuldt og sødt på én og samme tid. Jeg var helt tør i mund og hals og vand hjalp bare ikke rigtig på det. Luk munden og luk øjnene hvis du ikke har solbriller/dykkerbriller på!

- Min kæreste! Han skal med næste år. Han spurgte om han skulle tage med, men jeg sagde nej da jeg tænkte han ville kede sig, når nu han ikke skulle løbe med. Men mange sad på tæpper og havde mad med og det så virkelig hyggeligt ud. Derudover kunne min kæreste sagtens have gået med på ruten, uden for selve ruten selvfølgelig, hvor han kunne have taget billedet og heppet på mig. Han kommer med næste gang – men jeg har sagt at han skal løbe med :D

Du kan læse mere på The Color Run’s facebook – som flittigt blev opdateret og der kom en masse nyttig information om transport til stedet, tips, billeder og andet inden løbet.

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

 


Chocolate Chip Cookie Dough

$
0
0

IMG_2314 IMG_2316

Kender i denne is? Da min kæreste og jeg mødte hinanden, spiste vi den tit (med kun én ske). Jeg elsker den is – mest på grund af de lækre store cookie dough stykker. Derfor besluttede jeg mig for, at lave noget lignende selv. Det blev til en lidt sundere version – uden sukker, mælk og helt vegansk (hvis du går op i det).

Bag disse cookies nu – du vil ikke fortryde det! Der er til 15-16 cookies, afhængige af størrelsen.

Du skal bruge (lidt på slump!):

  • 2 spiseskeer peanutbutter,
  • 2 dl. mel (brug eventuelt mandelmel),
  • 2 dl. havregryn,
  • 2 teskeer kokosolie,
  • 1 nip stevia,
  • 1 nip vaniljepulver,
  • 0,5 dl. plantemælk (se min mandelmælk eller solsikkemælk),
  • 1 lille håndfuld groft hakket chokolade, gerne med en høj kakaoprocent.

Tænd ovnen på 200 grader. Bland peanutbutter godt sammen med kokosolie og plantemælk (du kan jo sagtens bruge komælk!). Rør resten af ingredienserne sammen og form små kugler. Læg dem på bagepapir og tryk dem flade. Bag dem til de er gyldne og faste – mine fik 10 minutter og 2 minutter på eftervarmen.

Knus dem over bananisen (frossen banan og lidt nøddesmør mødes i minihakker) – det smager næsten som Ben & Jerry’s.

IMG_2323 IMG_2334

Jeg har efterhånden en hel del traditionelle cookies her på bloggen – søg på “cookies” i søgefeltet til venstre eller tryk på billedet med desserter eller diverse.

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Raw Chokoladekage med fyldig topping

$
0
0

DSC_0860Denne opskrift er oprindelig en cheesecake, men noget gik galt – så det blev altså til en kage i stedet. Afsindig lækker, syndig på den gode måde og endorfinerne bankede rundt i min krop. Den gjorde mig lidt lykkelig:

Du skal bruge (der er til 4 portioner. De er fryseegnede, så de kan gemmes):

Bund:

  • 1,5 dl. mandler (du kan riste dem kort i ovnen – det giver (sjovt nok) en ristet, lidt dybere smag,
  • 3 spiseskeer kakaopulver
  • en knivspids salt
  • 1,5 spiseske honning eller sirup

Kør mandlerne igennem en minihakker, bland resten af ingredienserne i og tryk massen ned i en form, den skal være omkring 1 cm høj.

Fyld:

  • 3 dl. cashewnødder (udblødes i 4-8 timer)
  • 3 spiseskeer honning
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • en knivspids salt
  • 3 spiseskeer kakaopulver
  • saft fra ½ citron
  • 2-3 spiseskeer vand
  • 3 store spiseskeer kokokolie

Kør cashewnødderne igennem en minihakker, tilsæt resten af ingredienserne og kør igennem minihakkeren igen. Hvis massen bliver for flydende, kan du med fordel tilsætte lidt havregryn (som lige køres igennem minihakkeren først).

Topping:

  • 2 spiseskeer kokosolie
  • 2 spiseskeer honning
  • 2 spiseskeer kakaopulver
  • lidt vanilje

Bland det hele sammen og fyld det på kagen. Stil den koldt, gerne i fryseren. Spis kagen med kirsebær, bananis, friske bær eller bare som den er: helt formidabel!

DSC_0808_Fotor_Collage

DSC_0860_Fotor_Collage

 

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Fattigrøv

$
0
0

IMG_7518Jeg var i weekenden forbi den nye Emmerys i Holte – jeg elsker generelt lækre bagere (høhø!) – brødet er lækkert, økologisk og bagt med kærlighed (sådan smager det i hvert fald) og så er jeg noget af en sucker for deres soja latte.. Men. Det koster knaster, så jeg gør det ikke så tit. Jeg kan ærlig talt lave en (næsten) ligeså lækker latte selv og brød spiser jeg sjældent. Da jeg stod og ventede på min kaffe så jeg ved et tilfælde deres priser på granola. Shit! 59 kroner for 450 gram! Det kan jeg og DU altså lave meget, meget billigere selv og det tager altid ikke særlig lang tid! Du kan lave det på panden hvis du ikke gider tænde ovnen og du kan putte i hvad du bedst kan lide.

Find min opskrift her og spar dine penge!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

 

Chocolate Proteins Pancakes

$
0
0

IMG_1727 IMG_1728Jeg er en rigtig pandekage pige. Da jeg var barn, og fik læst Rasmus Klump op, ventede jeg altid på slutningen, hvor moderen altid lavede en stor stak pandekager. Jeg elsker stadig helt gammeldags pandekager – men jeg har det altså bedre, når jeg har spist proteinpandekager, som dem på billedet. Og de smager syndige, som pandekager skal!

Opskriften er, som mange af mine andre opskriver, på slump. Beklager. Du skal bruge:

  • kakaopulver eller proteinpulver med kakaosmag – prøv denne,
  • kikærtemel (eller almindelig mel),
  • bagepulver,
  • salt,
  • vaniljepulver,
  • kokosmel,
  • chiafrø,
  • kardemomme,
  • kanel,
  • vand,
  • æg,
  • havregryn

IMG_1730

Alle ingredienserne blandes sammen, steg pandekagerne i kokosolie og spis dem med friske frugt, mynteblade, hakkede nødder, agave/honning eller skyr. De er virkelig lækre – også dagen efter!

Se mine tidligere pandekager her, her, her, her og her.

Find mig på instagram: helsematildedk!

Bodybuilding for dummies

$
0
0

Åh du favre nye verden. Jeg er for nylig blevet ret så interesseret i styrketræning - forstået på den måde, at jeg gerne vil blive klogere på alle de udtryk, som “dem” der har en stor muskelmasse, bruger – de piger som f.eks. stiller op til dette – hvad gør de? Jeg har derfor lavet en ordliste nedenfor – mangler jeg nogle eller har jeg misforstået noget – sig skriv endelig i kommentarfeltet!

IMG_0712

NB: Jeg har ingen intention om, at stille op i nogle konkurrencer eller blive et kæmpe brød, men jeg må indrømme, at jeg efter at have øget mit proteinindtag væsentligt, har set en stor ændring hos mig selv – som også er grunden til, at jeg er blevet mere nysgerrig på området:

#Split-program:

Et 2-split program er et program, hvor du deler kroppen over 2 dage. 2-split programmet er et traditionelt træk/pres program, hvor bryst, skulder og triceps, bliver trænet den ene dag, og ryg og biceps bliver trænet den anden dag, sammen med benene. Det kan f.eks. se sådan ud:

Dag 1: 

Dag 2: 

Lav øvelserne 30-40 gange, gerne fordelt over 3-5 sæt.

Trænings programmet køres således:

  • Mandag: Dag 1
  • Tirsdag: Dag 2
  • Onsdag: Hviledag
  • Torsdag: Dag 1
  • Fredag: Dag 2
  • Lørdag: Hviledag
  • Søndag: Hviledag

#Cutte:

Betyder at man taber fedtmasse, i forbindelse med vægttræning og energiunderskud. Det er ofte det, som bodybuildere gør op til konkurrence. Du skal, selvom du cutter, sørge for, at du få dit proteinbehov dækket! Læs mere her og her.

#Bulke:

Når du gerne vil stige i muskelmasse – skal du bulke. Det vil sige at du over en kort periode indtager flere kalorier, end du givetvis har brug for. Læs Birgittes forvandling her og køb gode produkter til formålet her.

#Deconditioning:

Når man holder en pause fra vægtene, så man vænner kroppen til, ikke at lave noget. Altså muskeltab. Det bliver derved nemmere at stimulere muskelvækst, med lettere vægte, når man går i gang igen. Man vokser kun af at udføre arbejde – som kroppen ikke er vant til. Jeg synes det var utrolig svært, at blive klog på dette område – så hvis du ved mere, så skriv det endelig!

#BCAA:

BCAA står for Branched Chain Amino Acids, på dansk: forgrenede aminosyrer. De kaldes forgrenede aminosyrer, fordi de har en karakteristisk sidekæde, som de andre aminosyrer ikke har. Tre af de otte essentielle aminosyrer betegnes BCAA (leucin, isoleucin og valin). BCAA er nogle af de vigtigste aminosyrer, da de modsat andre aminosyrer, som primært omsættes i leveren, også omsættes direkte i skeletmuskulaturen. Træning øger behovet for BCAA drastisk. Det er derfor vigtigt, at man får store mængder BCAA via kosten, hvis man træner hårdt. Da whey-proteinpulver indeholder store mængder BCAA, er det nærliggende at anvende et whey-proteintilskud i forbindelse med hård træning. Jeg bruger denne.

Læs mere om udtryk og muskelverdenen her her og her.

 

IMG_5796

 

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Solsikke nutella

$
0
0

IMG_3054

Så er der endnu en nutella på bloggen, denne gang med solsikkekerner. Det lyder måske lidt underligt, men det smager rigtig godt. Prøv selv:

Du skal bruge:

  • En stor håndfuld solsikkekerner,
  • 1 tsk. kokosolie,
  • 1 spiseskefuld kakao,
  • lidt salt,
  • lidt agave.

Kør solsikkekernerne igennem minihakkeren, til det bliver som smør. Tilføj kokosolien, så går det lidt hurtigere. Tilsæt kakao og smag til med salt og agave (du kan også bruge sirup eller honning). Spis det på havregryn, på brød, som topping på kage eller med en stor ske. Nutellaen kan holde sig i omkring 7-10 dage, men det skal du ikke bekymrer dig om, jeg er sikker på at den er væk, langt før det!

IMG_3055

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Peanutbutter-cups

$
0
0

DSC_0836 DSC_0839

En lille lækker snack – nem at lave, god at spise.

Du skal bruge:

  • 2 spsk. kokosolie
  • 4 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. kakaopulver
  • små muffinforme

Smelt kokosolien, rør peanutbutter, honning og kakao i. Pisk det let. Hæld “dejen” i små muffinforme og stil dem i fryseren i mindst en time. De små peanutbutter cups kan spises lige fra fryseren, de får en hård overflade og en blød midte. Mmm!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’


Kakao trøfler

$
0
0

DSC_0970_Fotor_Collagesfs_FotorJeg spiser ofte (flere gange om ugen) lækkerier som disse. Jeg har aldrig dårlig samvittighed over det, for selvom der er mange (gode) kalorier i, så er de sunde og jeg bliver så glad – jeg kan bogstavelig talt mærke endorfinerne i min krop. Det er det hele værd! Opskriften er (igen!) på slump, jeg putter bare i, hvad jeg lige synes – smag til undervejs (hårdt job!).

Jeg fik spist 5-6 stykker, mens jeg lavede dem, det er umuligt at lade være! Der var til omkring 20 små lækre tøffelkugler, men da opskriften er på slum, kan du ikke helt regne med antallet.

Til disse trøfler skal du bruge:

  • havregryn (ca. 1 dl.),
  • cashewnødder eller hvad du nu har,
  • kakao (ca. 2 spsk.),
  • honning (ca. 3 tsk.),
  • rosiner (omkring en håndfuld),
  • vaniljepulver,
  • et nip salt,
  • 1-1,5 skefuld kokosolie,
  • valgfrit: 2-3 spsk. proteinpulver – jeg bruger altid risprotein,

Mal gryn og nødder i en minihakker, knald resten af ingredienserne i og form små gudesmukke trøffelkugler, rul dem i kokos, frysetørrede hindbær, kakao, carob, fint hakkede nødder, lakrids eller lad dem være som de er: helt fantastiske. Jeg vil vædde med, at du ikke kan lade være at spise af dem undervejs!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Havregryns Chokolade Cookies

$
0
0

DSC_0709

Jeg kan tit få lyst til noget lækkert, efter jeg har spist aftensmad. For ikke at falde i og kaste alverdens sukker i mig, lavede jeg forleden disse lækre kugler – som jeg spiste 3 af med god samvittighed. De er et sundere alternativ, har færre kalorier end mange andre snacks og så smager de tilmed godt. Der er til cirka 20 cookie-kugler:

Du skal bruge:

  • 2 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 scoop proteinpulver – jeg bruger som altid risprotein.
  • 4 tsk. kokosolie
  • 1 tsk. peanutbutter
  • 1 æg (eventuelt kun hviden, for at skære ned på energien i opskriften)
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • lidt stevia
  • ½ dl. mørk chokolade (80% og derover)

IMG_2549_Fotor_Collage

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Kør havregrynene igennem en minihakker eller en kaffemaler, så det bliver til fint mel – hvis du er til mere struktur kan du nøjes med, kun at køre halvdelen af grynene igennem,
  • tilsæt resten af ingredienserne, bland det hele godt sammen,
  • rul små kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir (du kan ligge dem forholdsvis tæt, de forbliver næsten, som du former dem inden bagning),
  • bag dem i ovnen i omkring 10 minutter – til de er gyldne og faste.
  • Opbevares i en lufttæt beholder, de kan holde sig i 10 dages tid.

Kan spises til aftenkaffen, som mellemmåltid eller når sukkertrangen melder sig.

Variationer: tilsæt rosiner, goji eller tranebær. Tilsæt mandler-peanuts-hørfrø-hassel etc. (nødderne males til mel). Kan drysses med kokos inden bagning, du kan undlade chokoladen og tilsætte hakkede nødder i stedet.

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

3 gange RAW

$
0
0

IMG_9972

Her kommer 3 barer som er raw, proteinrige, fuld af gode fibre, gode fedtsyrer og helt uden tilsætningsstoffer.

Dadelbarer med chiafrø (10 stk.):

  • 75 gram dadler
  • 15 gram chiafrø (kan undlades!)
  • 2 scoop risprotein med vaniljesmag (f.eks. den fra SunWarrior)
  • 70 gram grovvalsede havregryn
  • 20 gram ærteprotein (kan undlades)
  • 50 gram nøddesmør (f.eks. solsikke, mandel eller valnøddesmør. Laves med minihakker) Du kan også bare putte 50 gram groft hakkede nødder i.
  • 1 dl. vand
  • 1 dl. plantemælk (jeg brugte havremælk)
  • 1 skefuld HUSK/frøskaller

Fremgangsmåde: dadler og havregryn blendes til en grov masse, resten af ingredienserne puttes i. Massen presses ned i en form og stilles i fryseren – tag den ud igen efter 1 times tid og skær barene ud. Frys dem gerne ned igen, så kan du tage en enkel op, hvis du bliver lækkersulten.

Brownie bar (10 stk.):

  • 150 gram dadler
  • 25 gram kakao eller carob (bruger du carob, bliver smagen ikke helt så brownie-agtig, men mere mild)
  • en skefuld kokosolie
  • 40 gram grovvalsede havregryn
  • 30 gram kokosmel
  • 30 gram ristede mandler (gøres i ovnen ved 200 grader i 5-6 minutter)
  • 1 skefuld HUSK/frøskaller

Samme fremgangsmåde, som ved dadelbarene. Fryseegnet.

Nødde bar (10 stk.):

  • 100 gram mandler
  • 15 gram græskarkerner
  • 15 gram cashew
  • 15 gram valnødder
  • 15 gram kokosmel
  • 30 gram hørfrø
  • 35 gram rosiner
  • 155 gram dadler
  • 2 spsk. carobpulver (du kan også bruge kakao)
  • 1 skefuld HUSK/frøskaller
  • saft fra en hel citron samt skallen.

Fremgangsmåde: Alle nødderne blendes til en grov mel, resten af ingredienserne blandes i. Presses ned i en form og stilles i fryseren. Jeg lavede disse barer til en kage, som jeg satte i fryseren, så har jeg til næste gang, jeg får gæster, her drysset med fint hakkede mandler:

DSC_0109 DSC_0112

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Chokolade brud

$
0
0

DSC_0090 DSC_0093

Chokolade og nødder er lig med chokoladebrud. Denne kombination er fantastisk! Mørk chokolade giver dig efter sigende faste nødder. Haha – get it?

Faste nødder er én grund til at spise dette chokoladebrud – en anden kunne være at den smager sindssyg godt. Og det er svært at stoppe igen.

Du skal bruge:

  • 1 plade mørk chokolade (jo mere kakao, jo mindre plads til sukker),
  • 1 stor håndfuld nødder,
  • 1 tsk. kokosolie.

Smelt chokoladen over vandbad, jeg brugte chokolade på 72%. Når chokoladen er smeltet, hældes den over nødderne. Jeg brugte nødder herfra. Rør det godt sammen og tilsæt kokosolien. Hæld massen i en form, jeg brugte en lille rugbrødsform, som var beklædt med film. Stil den i køleskabet i en times tid og bræk rustikke stykker af.

Mit chokobrud havde kokosflager, pekannødder, mandler og pistacienødder. Du kan med fordel tilsætte rosiner, tranebær,morbær eller gojibær.

DSC_0092

DSC_0094

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Paleo Marcipan

$
0
0

du kan sagtens spise marcipan, selvom det er sommer. Især denne version! Den er både paleo-venlig, uden tilsat sukker, uden tilsætningsstoffer og så smager den syndigt – uden at være det!

DSC_0817_Fotor_CollageDu skal bruge:

  • 100 gram mandler
  • 4 dadler

Hæld kogende vand over dadlerne og lad dem trække i nogle minutter. Blend dem i en minihakker, så det bliver til en tyk masse. Kør derefter mandlerne igennem minihakkeren, så de bliver til mel (jo grovere mel, jo grovere marcipan). Bland dadelmassen ind i mandelmelet og ælt det godt sammen. Tilsæt vanilje, kanel, citronskal eller kardemomme efter smag. Rul marcipanen ind i film og opbevar det i køleskab indtil du skal bruge det.

Snart kommer der nogle opskrifter her på bloggen, hvor du får brug for denne lækre marcipan – så skynd dig at lave den!

Find mig på instagram: helsematildedk

Uundværligt redskab til dig som træner (og har langt hår)

$
0
0

blax

Jeg har brugt BLAX i nogle år efterhånden og er stadig svært begejstret. Det er virkelig den bedste hårelastik nogensinde. Og jeg har endda kæmpe tykt hår som helst vil vælte ud alle steder, særligt under træning hvor det er mest irriterende. Jeg faldt over elastikkerne på et fesent provins kræmmermarked og jeg har nærmest ikke brugt andet siden. Elastikkerne giver sig ret meget i mit hår fordi det er så tykt, men de går ikke i stykker. Jeg har endnu ikke oplevet at ødelægge en elastik selvom de virkelig bliver sat på prøve – både i mit hår og med mit aktivitetsniveau. Elastikkerne knækker ikke håret, de gennemsigtige ses slet ikke og jeg laver både knolde, fletninger, hestehale og halv knold/halv løst hår med dem – det fungerer bare. Jeg har altid et par stykker i min træningstaske, på mit natbord, på toilettet og på mit sofabord – jeg kan ikke undvære dem nu.. Du kan finde dem her.

Indlægget er ikke sponsoreret.

#1 Outdoor: Lunges

$
0
0

lunges

Lunges kan du lave hvor som helst. Jeg sørger for at lave lunges hver eneste gang jeg træner. Lunges sætter balancen på prøve og styrker ben og balder. Du kan lave lunges på hundredevis af måder, med og uden vægt og forskellige højder. Denne version er god hvis du løber/går meget – den kan laves på en trappe som jeg gør på billedet eller på en bænk som min søde veninde Jeanne viser her:

jeanne lunges

Hvis du (som jeg) ikke er den store løber kan du med fordel holde små pauser og lave lunges. Du kan også lave dem på jorden, som Jeanne gør her:

jeanne lunges 2

Sæt eventuelt tempo på og lav så mange du kan på hvert ben. Du kan også gå med lunges, så du bevæger dig fremad skridt for skridt – det kan også være en god ide for at holde pulsen oppe, selvom du ikke kan/vil løbe længere. Lunges er guld værd og former virkelig din bagdel rigtig flot!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’


Karma Sushi // Peder Skrams Gade KBH

$
0
0

IMG_8851 IMG_8854 IMG_8855 IMG_8856 IMG_8857 IMG_8858 IMG_8859 IMG_8860  IMG_8862 IMG_8890 sushi1

I sidste weekend var min kæreste og jeg på date. Vi spiste på Karma Sushi og vi var og er stadig, meget imponerede. Det tog min nogle år at få min kæreste til at spise sushi, nu elsker han det og det er jeg meget glad for. Det betyder nemlig at han ofte får sushi cravings og når det regner på præsten..

Sushi er for mig, udover smag og kvalitet, en visuel oplevelse. Jeg synes det er vigtigt at det fremstår flot og at der er kælet for det. Sushi fra køleboksen i Kvickly er så kedelig og uinspirerende at glo på – og det smager ikke af noget. Dét gør sushi fra Karma Sushi! Og så er det til at betale! Min kæreste og jeg valgte Roll de Luxe menuen med 28 stykker som koster 355 kroner. Dét synes jeg er en rimelig pris. Der er enormt hyggeligt og afslappet på restauranten, tjenerne er søde og nede på jorden og lyset er så rart derinde (man bliver bare flottere i sådan et lys!). Min kæreste og jeg sad ved et lille bord, som gjorde at vi kunne holde i hånd og kysse henover bordet. Kvalmende? Måske. Men det betyder altså også noget, når man nu er på date.

Vi blev meget mætte, men jeg kunne (som jeg altid kan) klemme dessert ned. Det blev til chokoladekagen med saltkaramel og marengs af grøn te. Jeg har tænkt på den flere gange siden. Bare den er et besøg værd!

Jeg kan varme anbefale et besøg på Karma Sushi – du kan læse mere her. P.S. Der er også restauranter i Jylland, så fortvivl ikke ;)

Burgernight

$
0
0

10513336_281494685375245_6692326395690909103_n

 

Min kæreste og jeg elsker at spise burgere og vi gør det tit – Hans med bøf af kvalitets hakkekød, min med kikærtebøf. Og den smager altså af noget, det er ikke som at stikke tungen ud af vinduet som der var en der skrev til mig ;)

Det er ret nemt og det smager virkelig lækkert. Du kan enten udbløde kikærterne natten over eller købe dem udblødt på dåse. Hvis du udbløder dem selv skal du huske at koge dem, det tager omkring 25-30 minutter. Stavblend kikærterne sammen med hvidløg, en god olivenolie, salt, peber, lidt tahin, chili og spidskommen. Rør det godt sammen og lad det stå en times tid. Varm en pande godt op med olivenolie og steg bøfferne (som du former selv i hånden inden du lægger dem på panden) til de er gyldne og sprøde. De smager godt både kolde og varme. De kan spises i burgere, på rugbrød, i pitabrød, som bøf med kartofler, salat og sovs eller som de er. Og så er de fulde af proteiner som går lige i “bøfferne”.. høhø.

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Jeg kan (næsten) ikke leve uden

$
0
0

bamixcollage

Hold nu kæft jeg har smadret mange minihakkere og stavblendere. Dels på grund elendig kvalitet men nok også fordi jeg er lige hårdhændet nok imod de stakkels maskiner. Da jeg havde brændt den tredje af på få måneder blev jeg lidt træt. Min veninde talte varmt for Bamix – men jeg synes det var vanvittigt at bruge så mange penge på én køkkenmaskine.

Men nu er Bamix ikke bare én men mange maskiner i én. Det er en stavblender og en minihakker. Du kan blende supper, lave smoothies, piske flødeskum, lave nøddesmør, plantemælk og sågar røre en omgang falafler sammen. Der følger 3 blade med, en minihakker og en kande med. Vi pisker flødeskum (og kokosskum) på under 20 sekunder – vi har taget tid fordi vi nærmest ikke troede på det. Jeg bruger den hver eneste dag. Den kan også hurtigt bikse omeletter, æggewraps og æggemuffins sammen. Jeg bruger den oftest til disse.

Min far hørte om mine klager over manglende minihakker og manglende økonomi og var så sød at sponsorere en Bamix til mig. Den er samtidig ret blæreagtig at have stående. Flot højglans rød er min (den fåes i andre farver) og den er smuk at se på. Hvilket ikke altid er tilfældet med køkkenmaskiner. Hvis du nu har en sød far eller snart har fødselsdag – så kan du jo ønske dig sådan en slambert. Det vil du ikke fortryde!

Indlægget indeholder affiliate links.

Chocolate Chip Cookies – den sunde version:

$
0
0

Afsløret. Jeg befinder mig meget i køkkenet for tiden, mest i det søde ærinde.. Denne opskrift er et eksperiment, som endte ret godt:

DSC_0627 DSC_0631

Du skal bruge:

  • 4 dl. havregryn
  • 2 dl. proteinpulver med chokoladesmag – jeg køber altid mine produkter på gymnordic.com
  • 1 dl. rosiner
  • 3 spsk. kakao
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl. Husk (som er et naturlægemiddel med masser af fibre)
  • et nip salt
  • 1½ dl. vand
  • eventuelt lidt mandler, hasselnødder eller paranødder, hakkes groft
  • eventuelt 2 tsk. lakridspulver, jeg bruger denne. Lakrids giver et dejligt twist sammen med det lidt sødere i proteinpulver og kakao.

DSC_0623

Sådan gør du:

Bland alle tingene godt sammen, det skal være en tyk masse. Form kagerne med to skeer, du kan selv bestemme hvor store du vil lave kagerne, bare de bliver trykket lidt flade inden de bages. De skal have omkring 10 minutter, varmluft ved 175 grader.

Jeg spiste en cookie med en god kop kaffe og lidt mandler – helt sikkert en opskrift der skal laves igen!

Har du forresten benyttet dig af dette lækre tilbud?

Qookies

$
0
0

DSC_0743 DSC_0744

Cookies. Der har efterhåden været et hav af versioner her på bloggen og det nyeste skud på stammen er altså med quinoamel. Det lyder lidt off men når du først har smagt dem så forstår du! Du skal bruge:

  • 3 dl quinoamel (kan købes mange steder efterhånden, f.eks. i en god Brugs)
  • 50 gram groft hakket mørk chokolade,
  • 25 gram kokosmel,
  • 3 spsk smeltet kokosolie
  • ½ tsk. bagepulver,
  • et nip salt,
  • 2 spsk. honning,
  • 2 æg,
  • et nip vaniljepulver.

 

Bland quinoamel, chokolade, kokos, bagepulver og salt. Pisk æggene i en skål ved siden af og vend det forsigtigt sammen. Tilsæt vanilje, honning og kokosolien og rør det hele forsigtigt sammen. Stil dejen en times tid eller natten over i køleskabet med tætsluttende låg og bag dem ved 175 grader (jeg bruger varmluft) til de er gyldne. De er bløde når du tager dem ud – men så snart de er kølet af bliver de som cookies skal være (i min bog) – sprøde og seje. De får omkring 10 minutter i min ovn. Opbevar dem i tætsluttende beholder – gerne en dåse som holder dem sprøde i længst tid. Hvis du er en lille gris du smelter du chokolade over et vandbad og dypper den ene halvdel ned i chokoladen og lader dem tørre på bagepapir ;)

Der er til omkring 15-18 cookies afhængig af størrelsen – pas på med ikke at sætte dem for tæt inden du bager dem, de kan godt flyde en smule ud.

Viewing all 287 articles
Browse latest View live